Transkriberad uppteckning

Paa Skyberg i Brandval holdtes Nisserne altid i Agt og Ære. Til bestemte Tider – ingen erindrer nu, hvor ofte det var – fik de regelmæssig sin Grød med Smørduppe bragt i Fjøset.
En Kveld skulde Tjenestegutten gaa med Grøden; men han var en stor Spitsbub og vilde gjerne more sig lidt paa de smaa Spisegjæsters Bekostning. Han tog derfor og heldte Grøden fra det Traug hvori den var opøst over i et andet, saa Smørret blev liggende underst og ikke kunde sees.
Da nu Nisserne ikke fandt det sædvanlige Smørøie øverst, midt i Grødtrauget, blev de meget fortørnede, og uden videre Undersøgelser tog de og vred Hovedet af Skybergbondens bedste Ko. Derpaa spiste de dog Grøden og – fandt Smørret paa Bunden.
Strax angrede de bittert sin Hidsighed, og begyndte at tænke over hvordan de skulde erstatte Koen. De kom til det Resultat, at en Ko af akkurat samme Farve og ligesaa god ikke fandtes nærmere end paa Arneberg i Hof. Did bragte de saa i Nattens Løb den døde Ko og byttede med den friske, som de tog med sig til Skyberg.