Transkriberad uppteckning

"Murua" for bare og plagede Mennesker og Kjør. Den var saa tung, at den kunde klemme Folk ihjel.
Paa en Gaard var den fælt slem til at klænge paa Husbonden, som var ugift. Det hjalp ikke, hvor vel han laaste og lukkede allesteds, naar han gik til sengs, - udpaa Natten hadde han stadig Murua over sig.
Tilslut fulgte han en klog Mands Raad og fik Magt over den paa en Maade. Efter at have stængt alle Aabninger godt igjen, borede han et Naverhul gjennem Væggen og lod det staa aabent, men lavede en passende Tap og havde i Beredskab.
Ved Midnatstid kom Murua ind gjennem Naverhullet, og med det samme var Manden ogsaa færdig til at slaa Tappen ordentlig i. Hun kunde nu ikke komme ud igjen, og da det viste sig, at hun var et ganske vakkert Kvindfolk, blev hun snart Kone paa Gaarden og var der længe.
Men engang var husbonden lidt fuld, og saa spurgte han konen sin, om hun vidste, hvordan hun var kommen ind der i Huset.
"Ja," svarede hun, "det var gjennem et Hul i Væggen; men det har jeg ikke kunnet finde igjen."
"Jeg skal vise Dig det, jeg", sagde Manden og tog du Tappen. Øieblikkelig blev Konen ligesom til Røg og for sin Vei ud gjennem Hullet, -og Manden saa hende aldrig siden.