Transkriberad uppteckning

Troldene i Gjæstebud.

Paa Gaarden Homme i Øvrebø Sogn findes et Fjeld, hvori er en Hule, hvis Indgang har en liden Aabning; men naar man kommer ind i Hulen, er den saa høi og bred som et Hus. […] Sagnet fortæller, at der skal have opholdt sig Fjeldtrold i nævnte Hule. For mange Aar tilbage var der kun en Opsidder paa Homme, og han fik hver Jul Besøg af Troldene, som vare uvelkomne for Manden; thi han maatte da lade dem faa den bedste Mad han havde for at blive dem kvit i den øvrige Del af Aaret. Han maatte ogsaa selv forlade sit Hus og reise til nærmeste Gaard, hvor han tilbragte Julen over, og naar han saa kom hjem igjen, var al Maden fortæret af Troldene. Dette vedvarede i nogle Aar.
Nu hændte det sig, at der en Juleaften kom en Betler, som havde en Hund med sig og bad om at blive der Julen over. Manden svarede, at han nok maatte være der; men han vilde vist ikke; thi han maatte selv forlade sit Hus formedelst nogle Fjeldtrold, som tog hans Bolig til sit Opholdssted i Julen. «Det bliver ikke Sagen,» gjenmælede Betleren, «maa jeg blot være her, frygter jeg ikke for Troldene.» - Manden maatte nu om Juleaften drage til nærmeste Gaard, medens Betleren holdt Hus paa Homme med sin Hund. En Stund efter, at Manden havde reist, kom Troldene ind til Betleren; de begyndte at spise, drikke og støie, saa det var en Gru. Betleren frygtede ikke, men bød sin Hund at bringe Troldene afgaarde. Troldene bleve saa bange for Hunden, at de ganske forsvandt, og de har ikke til denne Dag været seet paa Gaarden.
Betleren blev paa Homme til Julen var forbi, og han spiste og drak af de Retter, som Manden havde tillavet for Troldene. Da Manden efter Jul kom hjem, blev han glad over, at Betleren havde faaet Troldene afgaarde og levde siden lykkelig og i Ro paa sin Gaard.