Transkriberad uppteckning
Huldrene faar ikke holde Jul paa Kvame.
I gamle Dage holdt Huldrene, som boede i Kvamefjeldet Jul paa Kvame. Folket paa Gaarden maatte derfor hver Juleaften flytte til Nabogaarden Stensland. Denne Flytten hver Jul ligte Folket, som ventelig var, ikke. En Dreng med Mod i Barmen og Kraft i Armen besluttet sig til at vove en Dyst med Huldrene og faa dem bort fra Gaarden for bestandig. Juleaften kom; Folket var flyttet til Stensland. Drengen havde lagt sig oppe i Raadaaen over Røgstuovnen med en Skaal med Kirkevin i Haanden og ventede paa deres komme. Endelig hører han Tale og Fodslag udenfor Huset. Stuedøren aabnes, og en Mand kommer ind. Han blev staaende i Stuedøren og raaber 3 Gange: "Kristenmands Lugt inde!" De andre Huldre kommer ind og siger efter lidt Undersøgelse: "Her er ingen Kristenmand; men Lugten kommer deraf, at Folket nys er flyttet". Alle Huldrene kommer nu ind og sætter sig kring Bordet, tager saa frem sine Drikkekar af Guld og Sølv og sætter dem paa Bordet. En af dem fylder Skaalerne, og derefter sagde han: "Vi drikker Trons Skaal først "Skaal Tron!" Nu reiser Manden i Raadaaen sig og sagde: "jeg vil og drikke Trons Skaal først, Trons Skaal." Saa helder han Kirkevinen ud over Huldrene og hele Bordet. I Forskrekkelse reiser de sig alle fra Bordet og springer paa Døren efterladende alt sit Guld og Sølv paa Bordet. Oppe i Fjeldet standsede de og raabte: "Stokkede Jul paa Kvame i Aar!" Forbittrede over, at de ikke fik holde Jul paa Kvame længer, begyndte de at kaste store Klippestykker ned over for dermed at knuse Husene; men ingen traf. Da kaster en af dem Nøglen til Fjeldstuedøren ned i Uren og raabte i det han igjenslog den: "Denne Dør skal igjenlukkes og aldri mere oplades!"
Folket paa Kvame har fra den Tid faaet holde Jul hjemme. De store Klippestykker, som Huldrene kastede, ligger dels nedenfor, dels ovenfor Husene den Dag idag.