Sokndal,
Huldrefolk på julegjesting
Paa Gaarden Kvam i Soggendal, fortæller Sagnet, at nogle Fjeldtrold hvert Aar feirede Julehøitiden i de samme Huse, hvori Gaardens Beboere opholdt sig. Troldene vare henved 10 a 12 og hver Juleaften naar de kom til Gaarden, maatte Husets beboere flygte paa Grund af Frygt og Banghed for Troldene. De feirede derfor Julen hos deres Naboer, indtil Festen var forbi, da Troldene atter forlode Gaarden. Da dette havde vedvaret i flere Aar, bleve Beboerne kjede af Troldene og vilde derfor forsøge, om det ikke kunde være muligt at faae jaget dem ganske bort fra Gaarden, saa de ikke nogensinde skulde komme did igjen. Til den Ende raadførte de sig med deres Naboer, hvad de i denne Sag skulde gjøre; thi de vidste, at Troldene, naar Julen kom, atter, vilde komme igjen, da de forrige Jul havde sagt, de vilde komme igjen om 12 Tangle (Maander). Naboerne tilraadede dem at de til denne Jul ikke skulde feie eller vaske nogensteds i deres Hus, men drage ind Ris, Ved og Spaan, saa at alle Ting kunde være i Uorden, ligesom Julen ikke skulde stunde til, hvilke vare tvertimod Troldenes Skjønheds Sands, og som de vare vante med, hver Gang de kom til Gaarden. Husbonden i Huset lagde Arnen fuld af Ved ligetil Ljøret og lavede Veden saaledes, at han kunde sidde inden i den og Veden var rundt om ham, saa at han ikke let kunde mærkes af dem, som vare i Stuen. Sit Gevær (Rifle) ladede han med en Sølvknap og vendte Geværet mod Høisædet i den Hensigt at skyde Nogen af Troldene, naar de havde sat sig tilbords. Om Eftermiddagen forlod de andre Folk Huset, men han bleve siddende igjen alene til det var langt henpaa Aftenen, Juleaften, da kom Troldene, et Selskab af 10 a 12 Personer, deriblandt var En, som var større end de Andre, og Manden i Veden antog ham for at være den ældste blandt dem, de Andre for at være dels hans Børn, dels hans Tjenere. Da de nu havde tændt Lys, saae de, at der var stor Uorden med enhver Ting i huset. Møblerne laae hid og did, Huset var ikke feiet. En Mængde Ved og Fliser Laae paa Gulvet, og ingen Ting var i den Orden, som almindelig fandt Sted, naar de kom om Juleaften. De troede derfor at det ikke var Jul, men at de var komne i Utide, Tangla Maaneden havde løiet for dem, der kunde være mere end 12 Maaneder i Aaret mellem hvert Jul. Derfor havde de i Sinde at gaae igjen, men dog vilde de blive efterdi de vare komne, det var muligt Jul alligevel. De feiede derfor bort det meste støv af Gulvet, toge frem deres Mad og drikke, som de havde bragt med sig, satte den paa Bordet og tillavede deres Aftensmaaltid. Da Maden var færdig og sat paa Bordet, satte de sig tilbords og den Øverste blandt dem, hvilken de kaldte Trone (Thor) satte sig i Høisædet. Efterat have spist en Stund, toge de op deres Vinflasker; fyldte deres Glase med Vin og drak til Trones Ære. Nu skulde Enhver af de øvrige skjænke Trone et Glas og hver Gang han blev overrakt Vinen, sige de: "Nu skjænker jeg dig Trone (Thor)". Da henved 6 a 7 af dem havde skjænket ham og han tillige med de Øvrige vare blevne noget drukne, tænkte Manden i Veden, der ikke var bleven mærket af dem at det nu var paa høi Tid at nedskyde Thor. Han trykkede Løs, og med de Ord: Ja, nu skjænker jeg dig Trone, lod han skuddet gaa. Trone blev rammet af skuddet i Brystet og segnede død ned i Høisædet, hvor han sad. Nu blev der Jammer og Klage blandt de Andre, de kunde ikke blive der længere, toge deres Mad og den Døde med sig og reiste afsted. Manden sad i Veden til den følgende Morgen; thi før kunde han ikke komme ud, og nu kunde han og hans Folk feire Julen i deres eget Hus. Nu trode Folkene at Troldene ikke mere skulde komme til dem, derfor blev de i deres eget Hus det følgende Jul; men Julaften kom dog Troldene paa en Høi, der ligger østenfor Gaarden, og spurgte om den Mand som sad i Veden var hjemme. Dertil blev svaret Ja, og da de hørte dette, turde de ikke komme til Gaarden, men droge bort igjen, og siden saae Ingen Nogen af dem.